Forhistorie: Januar 2006 var Hurtigrutens M/S Midnatsol på charmetur Kattegat rundt og lagde bl.a. til i Århus. Hurtigruten har udvidet fra at sejle langs Norskekysten fra Bergen til Kirkenes og tilbage igen med cruises til Middelhavet, over Atlanterhavet til Antarktis og nu også til Grønland. Jeg bestilte adgangskort, bl.a. for at overvære et lysbilledforedrag om Antarktis. Hvorfor? Jeg ville se isbjerge! I planetariet i København så jeg for nogle år siden en film om Shackleton og hans ekspedition til Antarktis, hvor alle deltagere mirakuløst overlevede en lang og strabadserende tur.

Pingviner var ikke målet i første omgang.

Jeg havde egentlig tænkt at skulle til Grønland først, men kom så frem til, at man ikke skal udsætte en rejse til Antarktis, som jeg formodede kunne være mere anstrengende – bl.a. krævedes lægeerklæring – om man var i stand til at klare sig selv og ikke være til “bry” for medpassagerne! Der blev selvfølgelig også talt (på) knapper(ne) – en sådan tur er ret så kostbar.

Rejsen blev bestilt til at skulle foregå i januar – februar 2007, når der var højsommer i Antarktis. Lægeerklæring blev indhentet. Kollega Jesper, der havde været i Sydamerika snakkede om vaccination – hepatitis og stivkrampevaccination blev overstået uden mén. Kattepasning skulle Thea klare med evt. hjælp fra genboen. Dollars i små sedler og termosåler blev anbefalet. Jeg skulle være væk i 3 uger, og jeg skulle have varmt tøj med – det fylder. Ekstra kuffert blev lånt af Ingeborg. Da jeg havde pakket 2 kufferter, var de for tunge – jeg måtte kun have 20 kg. Aftenen før sagde jeg farvel til naboen, og de foreslog at låne deres kæmpekuffert i letvægtsklassen. Desuden havde jeg en kuffert, der havde målene til at gå som håndbagage, og så gik det lige akkurat, men der ville sandelig ikke være plads til evt. souvenirs.

Selvom jeg først skulle møde i Kastrup Lufthavn over middag på afrejsedagen turde jeg hverken stole på DSB eller Fjerritslevbussen, så jeg rejste til København dagen før, indlogerede mig på Cab-Inn ved Polititorvet og drog næste formiddag i ro og mag til Kastrup.

Rejsen skulle gå via Madrid til Buenos Aires med Iberia. Allerede ved afgang i Kastrup blev der snakket spansk om ørerne på mig, så jeg syntes jeg var afsted. Lige foran mig stod 2 dansk-argentinere, som jeg faldt i snak med på vej ud i flyet. De skulle til bryllup i Argentina og kendte Annemarie Tofts far, der havde været præst i Argentina. Jeg tilbragte nogle fornøjelige timer med dem i Madrids lufthavn, men de skulle med et senere fly end jeg. I flyet til Madrid sad jeg ved siden af en dame og en herre, som jeg fornemmede også skulle på turen til Antarktis. Men vi talte ikke sammen.

Det var godt at have rigtig god tid i Madrid, for det var meget uoverskueligt, indtil man lærte systemet med bogstaver og tal. Desuden skulle man med førerløst tog ligesom metroen i København. Der skulle beregnes god tid.

Ved midnatstid kom jeg ombord i et airbus fly til Buenos Aires – turen skulle vare 12 timer. Der blev serveret middag, vist film og udleveret tæppe til natten. Turen gik forbløffende let. Hele tiden kunne man følge på en skærm, hvor langt vi var kommet. Lige før landing blev der serveret morgenmad. Tidsforskellen var 4 timer, så det var morgen, da vi landede i Buenos Aires. Fra luften lignede lufthavnen og landskabet Tirstrup og Djursland – fladt.